HjemMeningerOm EU-kommissionens ’kjønsbalance’

Om EU-kommissionens ’kjønsbalance’

Foto: Copyright European Commission 2019

Af: Professor, dr.phil. Hans Bonde

Debattinnlegg formidler ikke Mannsforums eller nettavisens offisielle syn, men representerer i sin helhet skribentenes personlige meninger.

”VI VIL HAVE VORES FAIR ANDEL!”

  • OM EU-KOMMISSIONENS ’KØNSBALANCE’

https://www.stern.de/politik/quotenfrauen/

Mange håbede i slutningen af 2019, at von der Leyen som den første kvinde på formandsposten i EU og hendes kommission med historisk mange kvindelige kommissærer ville sætte en ny dagsorden. Kommissionen fik da også fra start i kampen mod covid-19 en historisk chance for at vise dømme- og handlekraft. Hvordan er det så gået? Uhyre dårligt. Som alle ved, er EU forhold til de lande, vi sammenligner os med – f.eks. Storbritannien – sakket helt bagud i kampløbet om vacciner.  Som en konsekvens heraf måtte f.eks. den tidligere EU-formand Jean Claude-Juncker i slutningen af marts på BBC forsvare von der Leyen mod krav om, at hun trækker sig fra EU-formandsposten.[i]

Hans Bonde.

I min seneste bog ‘Vi vil have vores fair andel – på vej mod fifty-fifty-kulturen’ (medvirken: Torsten Skov, Gyldendal, 2020) viser jeg, at der i Danmark omkring år 2020 er tale om opstart af en hel bølge af favoriseringspolitik over for kvinder. Fifty-fifty-princippet forsøges indført i forskning, kulturlivet, det offentlige, det private erhvervsliv og ved regeringsdannelser.

I stedet for at kæmpe mod barrierer for kvinders karriere i udgangspunktet skal kvinder forlods sikres 50 procent af alle prestigegivende pladser. Rutinemæssigt anklages institutioner for ”uligestilling” og undertrykkelse, hvis kønsbalancen er ”skæv” – og det uanset kvindernes egen indsats og interesse.

Tendensen til fifty-fifty-politik findes også bredt blandt europæiske lande. Titlen på bogen ”Vi vil have vores fair andel!” er et udtryk hentet fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne først for at få sig selv på posten som EU-kommissionsformand og siden for at få dannet en kommission med 50 % kvinder. Det er selve fifty-fifty-kulturens slogan. Også inden for EU-politikken har idealet om ’kønsbalance’ nemlig vundet stærkt fodfæste. I 2019 nåede EU’s fifty-fifty-forkæmpere så tæt på deres mål som ingensinde før.

Ved nedsættelsen af von der Leyens kommission hørte jeg ikke til de optimistiske, skønt jeg håbede det bedste. I bogen advarede jeg således mod, at Von der Leyens fifty-fifty-kommission kan svække EU i globale udfordringer. Problemet er nemlig, at kommissionens medlemmer ikke var udvalgt fra øverste hylde, men sammensat via et krav om at nå en kønsmæssig balance. Det vil sige, at man i tilfælde af en bedre kvalificeret mand, har valgt en kvinde, for at komme så tæt på en fifty-fifty-kønssammensætning som muligt. Vi kan altså ikke være overbeviste om på meritokratisk vis at have fået de bedst mulige til at lede EU.

Det hele startede på et topmøde i maj, hvor EU’s ledere med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, i spidsen erklærede, at der efter seks årtier med kun mænd på EU’s absolutte topposter nu var behov for mere balance mellem kønnene, og at mindst to af topposterne derfor burde gå til kvinder.[ii]

Dette er en typisk mekanisme blandt magtens mænd. Både Tusk og Jean-Claude Juncker skulle gå af som EU-ledere i november 2019. Det var derfor ikke deres egne taburetter, de satte på spil, men i stedet indførte de en spærring for potentielle mandlige efterfølgere, der således ikke skulle vælges til posten. Den mest overraskende kandidat til posten som kommissionsformand var Ursula von der Leyen.

Von der Leyen blev foreslået af den franske præsident Emmanuel Macron, der er den moderne statsleder, der mest konsekvent har benyttet sig af kvotering i politik i form af fifty-fifty kønssammensatte regeringer.[iii] Von der Leyen er til gengæld på sin side erklæret kvoteforkæmper, hvilket senest viste sig i november 2020 i en stort opsat artikel i det tyske blad Stern og i en videokampagne, hvor hun sammen med 39 andre højt profilerede tyske kvinder erklærede sig som ”kvote-kvinder” (”ich bin eine Quotenfrau”)[iv]

Macrons promovering af von der Leyen blev kritiseret, fordi hun på det tidspunkt ikke var blandt de ledende kandidater og dermed kom til at skubbe f.eks. en politiker med stor politisk erfaring til side: den kroatiske statsminister, Andrej Plenković, men også danske Margrethe Vestager.

Von der Leyen var den første kvindelige tyske forsvarsminister. Hun var historisk upopulær i den tyske befolkning bl.a. pga. af beskyldninger om nepotisme, og fordi det i 2016 var blevet afsløret, at dele af hendes doktorafhandling var plagiat.[v] Hun havde annonceret, at uanset om hun fik posten som EU-kommissær eller ej, ville hun gå af som forsvarsminister. Hun vakte opsigt blandt sine konservative partifæller, når hun argumenterede for kvindekvoter i erhvervslivets bestyrelser.

Von der Leyen blev som forsvarsminister efterfulgt af Angela Merkels kronprinsesse i regeringspartiet kristendemokraterne, CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer. Kramp-Karrenbauer var ikke imponeret over sin forgængers arbejde, og helt usædvanligt for en partifælle kritiserede den ellers så diplomatiske nyvalgte CDU-formand Kramp-Karrenbauer ved et militært arrangement i Berlin i begyndelsen af februar 2020 von der Leyens arbejde med at forny det tyske militærs kampevne med følgende vending: ”Resultaterne er ikke tilstrækkelige.”[vi]

Som formand for EU-Kommissionen kom von der Leyen med en historisk svag baggrund. Hendes mandlige forgængere som kommissionsformænd, José Manuel Barroso og Jean-Claude Juncker, havde forud for deres EU-formandskaber begge været statsministre i hhv. Portugal og Luxembourg.

Centralt i von der Leyens valgkampagne var altså løftet om at sammensætte en fifty-fifty-kommission med lige mange kvindelige og mandlige kommissærer. Hun krævede derfor, at EU’s medlemslande indstillede både en kvindelig og en mandlig kandidat. To af de endeligt indstillede kvindelige kandidater viste sig ikke at have ministererfaring.

Det viste sig imidlertid så svært at finde topkvalificerede kvinder, at von der Leyen til sidst landede på 12 kvinder og 15 mænd, hvilket dog var en langt højere kvote end forgængeren Jean-Claude Juncker, som havde 9 kvinder og 19 mænd i sin kommission.

I den endelige afstemning godkendte Europa-Parlamentet kun von der Leyen med ni stemmers flertal over de nødvendige 374, hvilket iagttagere frygtede ville svække hende i det kommende kommissionsarbejde. Hendes forgænger Jean-Claude Juncker vandt således i 2014 afstemningen med 422 mod 250.

Når valget af von der Leyen og hendes kommission løb ind i så store vanskeligheder, skyldes det ifølge partiet De Grønnes leder i EU-Parlamentet, Philippe Lamberts, at det efter et møde mellem hende og De Grønne i Bruxelles ikke ville være seriøst at stemme for hende: Det var en katastrofe. Hun efterlod os med to indtryk. Dels at hun ikke anede en flyvende fis om EU-politik, og dels at hun ikke ønskede vores stemmer, så hvorfor skulle vi dog stemme for hende?[vii]

Dertil kom, at flere af hendes kandidater præsterede under lavmålet i den afgørende høring i EU-Parlamentet. Den estiske kandidat til EU-kommissær, Kadri Simson, fremkom således under den tre timer lange høring med en række diffuse og ukonkrete svar.[viii]

Men er det egentlig et problem, at kvindelige politikere søges rekrutteret på en 50 % kvote uden konkurrence fra mænd? Ja, idet der for det første gribes der ind i nationalstaternes demokratiske indstillingsret til kommissærposterne. For det andet risikerer man herved, at personer med lavere kvalifikationer ansættes i en tid, hvor vi i den grad har brug for at mobilisere de stærkeste kort i en omverden med trusler fra global opvarmning, epidemier, og en stadig mere aggressiv Putin og Xi Jinping.

Ligesom vi nødigt vil opereres af en hjernekirurg eller flyves af en pilot, der er ansat ud fra et måltal, vil det også betyde et generelt kvalitetstab i samfundet, hvis topstillinger generelt besættes via krav om kønsbalance, så halvdelen af stillingerne besættes uden åben konkurrence. Dertil kommer, at mænd herved diskrimineres, og at kvinder valgt på særlige vilkår risikerer at blive betragtet som et B-hold.


[i] https://www.theguardian.com/world/2021/mar/28/jean-claude-juncker-and-dominic-cummings-unite-on-ursula-von-der-leyen-eu-stupid-vaccine-war

[ii] https://www.altinget.dk/epvalg2019/artikel/183313-godt-nyt-for-vestager-eu-chefer-vil-lade-kvinderne-komme-til-magten

[iii] https://www.berlingske.dk/internationalt/macron-kraever-mindst-to-kvinder-til-eu-job-og-naevner-vestager

[iv] https://www.youtube.com/watch?v=DnRJTGL-iO0

[v] https://www.zeit.de/politik/deutschland/2016-03/ursula-von-der-leyen-doktortitel-plagiat

[vi] https://www.berlingske.dk/europa/tysklands-to-magtfulde-kvinder-er-havnet-pa-kollisionskurs

[vii] https://politiken.dk/udland/art7302752/%C2%BBHun-anede-ikke-en-hujende-fis-om-EU-politik%C2%AB

[viii] https://ec.europa.eu/denmark/news/press_review/191004_da